Get Adobe Flash player

Tak til de fremmødte

Bestyrelsen vil gerne takke de få, der mødte op til den ordinære generalforsamling.

Der var kun 10 parceller repræsenteret, hvilket bestyrelsen og de fremmødte ikke synes er tilfredsstillende.

Det er trods alt foreningens penge mm. der skal tages stilling til.

Vi håber at se flere næste år!

Ordinær Generalforsamling 2011

Så er det på torsdag den 26. maj kl. 19.00, at vi holder ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Værebrohøj.

Der er jf vedtægterne delt 1. indkaldelse ud 4 uger før samt 2. indkaldelse 1 uge før.

Man er velkommen til at kontakte formanden, hvis man har spørgsmål mm.

Luftning af hund!

Vi har i bestyrelsen fået henvendelser fra grundejere omkring luftning af hunde og manglende opsamling af hundelorte.

Vi vil fra bestyrelsens side opfordre til, at ALLE hundeejere rydder op efter deres hund. Det er ikke fedt at have hundelorte i sin forhave, indkørsel – ja det er bare ikke fedt at have hundelorte på sin grund.

Bestyrelsen vil ligeledes opfordre til at hundeejere overholder loven og har deres hunde i snor. Der flere gange set hunde løbe rundt på vejene og i folks haver. Børn og for den sagsskyld voksne kan bliv meget forskrækkede, når der ligepludselig kommer en hund farende.

Ny hjemmeside i luften

Så er grundejerforeningens nye hjemmeside i luften. Vi håber,  at I vil tage godt imod den nye hjemmeside. Fremover vil referater fra bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, diverse information og aktiviteter være at finde her på siden.

Hvis I ønsker at være 100% opdaterede, kan I abonnere på vores RSS feed, ved at klikke på det orange ikon nederst til venstre på hjemmesiden. Så vil du modtage besked, når der er ny information på hjemmesiden.

Hvis du har ideer til indlæg på hjemmesiden eller du har spørgsmål om information her på hjemmesiden, så tøv ikke med at kontakte os.

Venlig hilsen
Bestyrelsen