Get Adobe Flash player

Byggeri

Vi har lavet et lille informationsbrev omkring byggeri – se under “Downloads”. Der er bl.a. link til Roskilde Kommunes hjemmeside med regler omkring levering af byggematerialer, støjende arbejde mv.

Giv gerne din nabo information omkring dette informationsbrev, hvis han/hun ikke er vidende om regler for byggeri.

Husk, at passe på vores veje – især i forbindelse med byggeri.

Hilsen Bestyrelsen

Vigtigt – afbrændingsforbud i Roskilde Kommune

Østsjællands Beredskab har indført afbrændingsforbud i Roskilde Kommune.

Dette gælder også bålfade/grill i haverne – læs artiklen og se undtagelserne.

http://roskilde.dk/nyheder/borger/afbraendingsforbud-i-roskilde-kommune

 

 

HUSK

Generalforsamling på tirsdag 29. maj kl. 19.00.

Generalforsamlingen holdes på Jyllinge Skole lokale 122.

Vi ser frem til at se jer alle sammen.

Bestyrelsen

Referat fra ordinær generalforsamling 2017

Så er referatet omdelt til de enkelte grundejere. Og det er lagt her på hjemmesiden.

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer

Snerydning/saltning

Kære alle

Så lader det til, at vinteren er over os, selvom kalenderen stadigvæk viser efterår.

Derfor vil vi opfordre til at gøre plads, så vores snerydder kan komme forbi på vejene.

Husk, at det er vores egen pligt at ha’ ryddet og saltet, så Post- og Renovationsmedarbejderne, vores naboer, gæster m.fl. ikke falder og kommer tilskade på vores matrikel.

Kolde hilsner

Bestyrelsen

Byggeri – lokalplan mv.

Bestyrelsen har igennem en længere periode modtaget flere henvendelser omkring to adresser i foreningen.

Vi har på denne baggrund henvendt os til Roskilde Kommune med de informationer, som vi har modtaget.

Som bestyrelse gør vi os ikke til herrer over, om informationerne strider imod lokalplan mv. Dette må Roskilde Kommune afgøre.

Ovenstående blev også drøftet på den ordinære generalforsamling i maj måned.

Vi håber, og tror dog på, at folk overholder gældende regler hvad angår byggeri, udlejning mv.

V ønsker ikke, at det skal danne præcedens, at man i Grundejerforeningen Værebrohøj blot kan bygge, udleje mv. selvom det strider imod lokalplaner mv.

På baggrund af dette, så har bestyrelsen valgt, at tage kontakt til Roskilde Kommune, som må gøre det de nu mener, at der skal gøres.

Vi i bestyrelse er blevet orienteret om, at Roskilde kommune har kontaktet ejerne af de to matrikler og bedt om besigtigelse og redegørelser med frister i august 2016.

Hvis der er spørgsmål, så er man velkommen til at kontakte bestyrelsen.

På bestyrelsens vegne

/Tanja

God sommer

Kære alle

Generalforsamlingen 2016 er ovre og referatet kommer ud i løbet af 1-2 uger. Referatet vil også blive lagt her på hjemmesiden.

Tak til alle som deltog og velkommen til de nye i foreningen.

Husk, at respektere hinanden mht. hækklipning, græsslåning, bål i haverne mv.

Vi ønsker alle en dejlig sommer

Bestyrelsen

Ordinær generalforsamling 2016

Så er det snart tid til den ordinære generalforsamling 2016.

 

Det bliver onsdag 25. maj 2016 kl. 19.00 på Jyllinge Skole.

  1. indkaldelse er omdelt i postkasserne i april måned.
  2. indkaldelse kommer medio maj.

Husk indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.

Udkørselsforhold

Kære alle grundejere

Jeg er blevet kontaktet af flere grundejere, som har svært ved at orientere sig, når de skal køre ud fra vores veje.

Det er derfor meget vigtigt at hæk, buske, hegn mv. ikke spærrer for udsynet.

Jeg håber, at alle vil være med til at gøre det sikkert for cyklister mv. så de ikke bliver kørt ned, når vi skal ud fra vores veje.

Venlig hilsen

Tanja
Formand i Grundejerforeningen Værebrohøj

God sommer

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer.

Husk, at vi skal tage hensyn til hinanden mht. grill, græsslåning, musik mv.

Bestyrelsen holder sommerferie, og derfor vil mailen kun blive tjekket få gange i løbet af juli og august måned.

Hvis du har behov for at tale med bestyrelsen og det ikke kan vente til vi tjekker mail næste gang, så kontakt formanden på telefon 46789866.