Byggeri – lokalplan mv.
Bestyrelsen har igennem en længere periode modtaget flere henvendelser omkring to adresser i foreningen.
Vi har på denne baggrund henvendt os til Roskilde Kommune med de informationer, som vi har modtaget.
Som bestyrelse gør vi os ikke til herrer over, om informationerne strider imod lokalplan mv. Dette må Roskilde Kommune afgøre.
Ovenstående blev også drøftet på den ordinære generalforsamling i maj måned.
Vi håber, og tror dog på, at folk overholder gældende regler hvad angår byggeri, udlejning mv.
V ønsker ikke, at det skal danne præcedens, at man i Grundejerforeningen Værebrohøj blot kan bygge, udleje mv. selvom det strider imod lokalplaner mv.
På baggrund af dette, så har bestyrelsen valgt, at tage kontakt til Roskilde Kommune, som må gøre det de nu mener, at der skal gøres.
Vi i bestyrelse er blevet orienteret om, at Roskilde kommune har kontaktet ejerne af de to matrikler og bedt om besigtigelse og redegørelser med frister i august 2016.
Hvis der er spørgsmål, så er man velkommen til at kontakte bestyrelsen.
På bestyrelsens vegne
/Tanja